Beschreibung
Heedi Sweater
Du vil modtage et downloadlink efter modtagelse af betaling.
Heedi Sweater er en straight-cut sweater med en rund halskant og smukke, brede ribkanter. Heedi strikkes sømløst oppefra og ned. Først strikkes det øverste stykke på ryggen frem og tilbage, mens skuldrene formes med vendepinde, og ærmegabene formes med udtagninger. Så strikker du højre og venstre forstykke til det øverste rygstykke og strikker frem og tilbage. Når halskanten er formet, der der er lavet ærmegab med udtagninger, samles forstykkerne.
Til kroppen samler du forstykket og rygstykket og samler maskerne for at strikke kroppen rundt indtil ribkanten. Ærmernes masker samles op langs de ydre kanter (som er formet af siderne på forstykket og rygstykket). Ærmerne strikkes også rundt og uden indtagninger. Så samler du masker op til endnu en ribkant langs halskanten, og denne strikkes også rundt.
På ribkanten og manchetterne lukker du alle masker af, før du samler dem op igen med en særlig teknik.
Da der strikkes oppefra og ned, kan alle længder nemt justeres individuelt til dine egne mål.
Sværhedsgrad ●●●○○, størrelser 1/2/3/4/5/6/7/8
Færdige mål på sweater, løstsiddende
Brystmål på standardstørrelser: 100/103/110/117/123/127/133/140 cm
Garn
Hvis du foretrækker en sweater, som er mindre volumniøs, så kan du nøjes med kun 1 tråd mohair og justere pindestørrelsen, hvis nødvendigt. Så skal du kun bruge halvdelen af den angivne mængde mohair. The Merry Merino har det med at strække sig, når du vasker sweateren, så jeg anbefaler, at du regner med korte længder alle steder, dvs. på ærmer og krop.
Cirka 400/400/450/500/550/600/ 650/700 g Kremke Soul Wool The Merry Merino 110 GOTS (100% uld, løbelængde ca. 110 m/50 g), her: sammen med ca. 150/150/175/175/200/225/250/275 g Kremke Soul Wool Silky Kid RMS (72% mohair, 28% silke, løbelængd 210 m/25 g), here: 2 tråde.
eller 400/400/450/500/550/600/650/700 g Drops Design Fiesta (75% uld, 25% polyamide, løbelængde ca. 110 m/50 g) her: i farven Regnbuedrys her: sammen med ca. 150/150/175/175/200/225/250/275 g Drops Design Kid Silk (72% mohair, 28% silke, løbelængde da. 210 m/25 g), her; 1 tråd af hver i farverne Lemonade og Natur.
Pinde
3 mm, ca. 80 – 100 cm lang til at samle masker op langs ribkanten 7 og 8 mm, mindst 80 – 100 cm lang.
Strikkeprøve, vasket og blokket, 10 x 10 cm i glatstrik, 3 tråde (1 tråde merino, 2 tråde mohair) = 12 masker x 16 omgange eller pinde på den største pind.
Materialer
Maskemarkører (2 af dem skal kunne åbnes), 2 maskeholdere eller garnrester i en kontrastfarve, uldnål, målebånd, saks.
Bemærk venligst, at jeg ikke sender e-bøger via e-mail.
VIGTIGT: rosa p. er ikke ansvarlig for tab af e-bøger. Gem derfor ALTID din fil eksternt, f.eks. i Dropbox, iCloude eller Googledrive eller på en ekstern harddisk.
Alle rettigheder til denne vejledning ejes af rosa p./ Rike Pacholleck
E-bogen må kun bruges til privat brug. Det er ikke tilladt at bruge e-bogen til produktion af varer til salg. Kopiering og videreformidling af vejledningen samt masseproduktion er ikke tilladt. Der tages ikke ansvar for eventuelle fejl i vejledningen.
Bemærk: Denne strikkevejledning er en elektronisk e-bog, som kan udskrives på en almindelig printer, ikke en færdig trøje.
For at læse en PDF skal du bruge Adobe Acrobat Reader, som du kan downloade gratis fra internettet (http://get.adobe.com/de/reader/).